Bæredygtighed

EN BÆREDYGTIG BOLIGFORENING - HVAD, HVORDAN & HVORFOR 

HVAD betyder det at være bæredygtig i bygge- og renoveringsbranchen?
For at en bygningsrenovering kan betragtes som bæredygtig, skal bæredygtigheden strække sig fra start til slut i en byggeproces. Lige fra råvareindvindingen over brugsfasen til nedrivning, bortskaffelse og recirkulering. Når en renovering kategoriseres som bæredygtig er det, idet man har mindsket energiforbruget – dog uden at gå på kompromis med et sundt indeklima, æstetik, komfort, økonomi og arkitektur. 

HVORDAN man karakteriserer en boligforening som bæredygtig er, når den i renoverings-, bygge- og driftsfasen bruger miljøvenlige eller genanvendelige materialer. Derudover skal der arbejdes mod et reduceret energi- og ressourceforbrug. Og så skal den gøre brug af alternative opvarmningsmetoder. Kort sagt: en bygning, der består af materialer og tekniske systemer (afløb, vand og varme), der på alle tidspunkter i bygningens livscyklus påvirker miljøet minimalt.

HVORFOR bæredygtighed. Danskerne opfatter grøn omstilling som en forudsætning for fremtidens vækst og velfærd. Samtidig er der stor opbakning til, at omstillingen gerne må koste noget på kort sigt, hvis den giver gevinst på langt sigt.

Kort defineres bæredygtighed som en indsats i tre dimensioner:

Social bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at reducere sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige bygninger, som får os til at føle os godt tilpas og giver os livskvalitet.

Miljømæssig bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at bygge og renovere bygninger med så lille et økologisk fodaftryk (carbon footprint) som muligt. 

Økonomisk bæredygtighed i renoveringen af en bygning handler om at sikre langvarige økonomiske interesser og investering for bygningen, og etablere hensigtsmæssige rammevilkår for ressourceoptimering.

KONTAKT OS FOR YDERLIGERE INFO

Lad os tage et uforpligtende første møde om jeres projekt. Kontakt os direkte via vores kontaktformular. Vi ser frem til at høre fra dig og din boligforening.

">

Espere mientras listado se va cargando...