E/F NORDRE FASANVEJ 112-118 FREDERIKSBERG

 

Om projektet

Trio har været rådgiver på to individuelle projekter - det første omhandlende etablering af altaner, det andet projekt omhandlende udskiftning af brugsvand-, varme- og afløbsinstallationer i foreningen.

ETABLERING AF NYE ALTANER

2018-2020

Hos E/F Nordre Fasanvej 112-118 fik beboerne etableret 29 åbne stålaltaner, inkl. altandøre, mod gårdsiden i deres ejerforeningen i 2020. I forbindelse med at MinAltan leverede og monterede altanerne bistod vi med byggeteknisk rådgivning i hele processen. Til sidst kvalitetssikrede Trios rådgiver at altanerne var korrekt monteret ved at besigtige dem på en afsluttende gennemgang med MinAltan.

Ved et altanprojekt, som dette, skal der både laves myndigheds ansøgning, projektering, dertil produktion af altanerne og levering af disse fra altanleverandøren, MinAltan.


RENOVERING AF VVS-SYSTEMER

2021 - 2022

I foråret 2022 opstartede endnu et projekt for foreningen med Trio som rådgiver. Denne gang skulle foreningen have udskiftet brugsvand-, varme- og afløbsinstallationer inklusiv en total udskiftning af varmecentralen. Foreningen valgte at få relinet de gamle faldstammer i badeværelserne i stedet for en totaludskiftning. Ved en relining renses faldstammerne i badeværelset grundigt med rensekæder, hvorefter de tørres indtil de er klar til at blive coatet med polyuretan. Foringsteknikken foretages flere gange på en dag, indtil man har den ønskede tykkelse på de nye indvendige rør af de gamle faldstammer. I køkkenerne blev faldstammerne udskiftet, og rørkasser med fliser mv. blev retableret som i de eksisterende forhold.

Arbejdet med udskiftning af stigstrenge for brugsvand- og varmesystemet og relining/udskiftning af de ca. 100 år gamle støbejernsfaldstammer blev udført i etaper, så man kunne tage mest muligt hensyn til beboerne. Når man arbejder inde i faldstammer, observerer man hele processen på en TV-skærm, og når materialet er helt hærdet efter flere omgange udluftningen og tørring, så har man opnået et helt nyt rørsystem inde i de gamle faldstammer. Faldstammerne bliver derved genbrugt og får en fornyet levetid på op til 50 år, et valg der både er mere bæredygtigt og miljøvenligt.

I lejlighederne blev der også etableret nye radiatorer og varme-/vandmålere, så både forbruget af varmen fra radiatorerne, men også forbruget fra det kolde og varme brugsvand nu er fjernaflæseligt, og dermed opfylder kravene for Energieffektivitetsdirektivet - EED 2027. Arbejdet er udført med REBO A/S som hovedentreprenør og reliningen af faldstammerne i badeværelset blev udført af EASYliner.

Det har været et omfangsrigt projekt, hvor der skulle tages højde for mange forskellige forhold, først og fremmest beboerne, men det har også været vigtigt at have et rigtig godt samarbejde undervejs. Vi har stillet skarpt på det gode samarbejde, rådgiver og bygherre imellem ifm. denne her byggesag, hvor det er utrolig vigtigt med en god dialog med sin bygherre og foreningens beboere, da arbejdet har foregået over en længere periode og i beboernes lejligheder.
Se videoen med foreningens bestyrelsesformand, Bo, her på siden.

PROJEKTTYPE Etablering af altaner 2020 I udskiftning af brugsvand-, varme- og afløbsinstallationer 2022

BYGHERRE E/F Nordre Fasanvej 112-118

ENTREPRENØR MinAltan A/S I REBO A/S

RÅDGIVER Trio Arkitekter

ÅR Altaner 2018 - 2020 I VVS-Systemer 2021 - 2022

Lignende projekter

Forrige
Forrige

VALKENDORFSGADE 36 KØBENHAVN

Næste
Næste

A/B VIKTORIAGADE 9 KØBENHAVN